Richter

Bio:

Mine mange lange år som Black Templar, har sat mange og grusomme ar på både mit ydre og mit indre. Gang på gang har jeg set mine brødre slagtet, lemlæstet eller tortureret, og jeg er kun sluppet derfra ved vor Kejsers nåde, og bestemt ikke grundet mine leders kunnen. De eneste leder jeg har tiltro til er vor Kejser og Chaplain Strome. Denne tiltro er dog dybt forankret i min sjæl, og jeg meditere ofte over denne tro – så ofte mine pligter tillader mig det. Meditationen fungere også som middel til at holde mine indre dæmoner i skak. Dæmoner, de grusomheder jeg har været vidne til, har givet mig.
Tidligere leders manglende evner til at gøre vor Kejsers vilje retmæssig og ærefuldt, har gjort mig til et indelukket og mistroisk individ. Jeg sætter kun min lid til min egen dømmekraft og kunnen, og går hellere min egen solitære vej, end følger en gruppe der ikke agter at agere pligtskyldigt.
Jeg missionere ikke, og deltager sjælent i mine brødres diskussioner. Jeg meditere heller over diskussions emnerne og bedre vor Kejser om råd, styrker og mod til at klare universtes ondskab. Når vor Kejser har kundgjort den ærefulde sti, oplyser jeg mine med-brødre om denne, og lader dem selv bestemme om de agter at følge den.
Min dybt forangret retskaffenhed, byder mig at forsvare mine ligesindet, om det så må koste mig alt. Denne trang til at støtte mine med-brødre, hvorend det er mig muligt, er det eneste, der kan få mig til at vælge en anden sti, end den mine meditationer og bønner har kundgjort mig.
Mit ydre viser en gammel og arret broder, med utæmmet rødt fuldskæg og har langt rødt/gråt hår, der er ligeså utæmmet som mit skæg. Mine øjne er grå, min kæbe sammenbidt, og mine kampskrig viser, at flere af mine tænder er slået ud i kamp, og erstattet med groft fremstillet stål pløkker. Jeg bruger heller min tid til meditation, bøn og træning end til personlig hygiejne, hvorfor jeg stinker forfærdeligt, og jeg må ofte stille mig i vindretningen væk fra individer for hvem jeg ønsker at opnå respekt, for ikke at då dem til at afsky mig på lugten alene.
Jeg lægger dog stor ære i at holde min udstyr i højest mulig mekanisk stand, og min rustning forsøger jeg, at få til at fremstå parade klar, til ære for vore Kejser.

Past event:
(Red. 2-748-053.M42: Følgende er et redigeret sammendrag af historiske kendsgerninger, optegnelser fra Black Templars arkiver og uddrag fra nu afdøde Battle-Brother Richter’ personlige journal)

Tidlig barndom
Battle-Brother Richter blev født på Terra 2-050-731.M41 på en relativ stor ø i et ocean på den nordlige halvkugle af planeten. På den tid var Terras 5. istid på retræte, men Richters fødeø var stadig et helvede af konstante isstorme og total mørke 6 mrd om året. Den eneste grund til at der stadig kunne leve mennesker på dette Kejser forladte sted var nogle enklte varme kilder – såkaldte gejsere – der blev opvarmet af en usædvanlig stor magma aktivitet i gennem øens horisontale midte.
Kort tid efter fødslen explodere øen dog i den største vulkan explosion i Terras nyere tid, og fjernede over 75.000 km2 af øens midte, og delte dermed øen i 2. Richters far opholdte sig uheldigvis på den østlige del af øen, mens Richter og hans mor ophold sig på den nordvestlige. Endvidere omkom Richters mor under udbruddet, og Richters far kunne ikke lokaliseres. Om Richters mor og far er der ikke mange oplysninger tilgængelige. Kun af begge var nogle store mennesker, som de fleste andre på denne egn af Terra. Faren dog ekstraordinær stor, og målte således over 2,20 meter og vejede omtrent 160 kg.
Richter blev anbragt på et børnehjem indtil et Black Templars rekrutteringsteam besøgte børnehjemmet. Den 3 årige Richter var allerede på det tidspunkt en stor dreng, og trods sin usædvanlige unge alder tog rekrutteringsagenterne Richter med hjem til Eternal Crusader, Black Templars flagskib. Her blev Richter anbragt på et hold med 49 andre nye rekrutter. Holdet blev døbt Cobra Fang Zulu 07. Richter var dog den mindste af dem, og denne kendsgerning har tilsyneladende præget resten af Richters liv. Blandt disse 49 rekrutter, bør her nævnes Battle-Brother Lazarus, Thomas, Sirius og Lanurius som fulgte Richter helt frem til Vinculus Crusade (833.M41) og blev derved, ud over Richter, de sidste overlevende fra Cobra Fang Zulu 07. Meget tyder på at disse 5 brødre var særdeles gode venner. Richter havde under alle omstændigheder meget høje tanker om disse 4 medbrødre, og i særdeleshed Lanurius der var noget ældre og tog Richter under sine vinger i disse første svære år af hans træning.
Richters og resten af Cobra Fang Zulu 07 teamets rekruttræning tog de sædvanlige 45 år. Om denne træning vil redaktionen offentliggøre mere i en samling sammendrag af Richters personlige journal.

Tech Marine
I en alder af 48 var Richter blevet usædvanlig stor, og hans flair og interesse for mekanik og teknik, gjorde at han blev sendt til Mars for at blive trænet og oplært i Maskine Gudens lære. Tech Marine uddannelsen tager 30 år, og Richter spenderede derved de eneste 30 år væk fra Lazarus, Thomas, Sirius og Lanurius indtil deres død.
Også mere om denne træning, ligesom en historisk fortegnelse over Richters crusades vil følge i en senere serie.

I første omgang, her et crusade der var meget skelsættende for Richter.

Vinculus Crusade (833.M41)
Officielt om Vinculus Crusade vides det at:
The Vinculus Crusade was a Crusade of the Black Templars declared against the Chaotic Death Cult warriors who had plagued the Peleregon Cluster. This was one of the earliest campaigns in which the now-famed High Marshal Helbrecht participated. Still a lowly Neophyte at the time, Helbrecht was merely a witness to the dramatic events of the campaign. Under the command of the legendary High Marshal Ludoldus, the Black Templars fought alongside Inquisitor Vinculus and the Adepta Sororitas’Order of the Bloody Rose. The assassins were traced back to the world of Peleregon IV, a hellish lava world that was all shifting tectonic plates and rivers of magma. The initial landings met little opposition and the Sororitas and Astartes easily fought their foes back to the massive temple that was the seat of the cult’s power. The combined forces fought their way deep into the temple, Ludoldus and his Sword Brethren breaching and holding the walls of the temple so their allies could fight their way inside. As the Imperials breached the pillared inner sanctum of the temple, Inquisitor Vinculus faced the cult’s leader in single combat. Vinculus succeeded in slaying the cult’s leader but suffered a terrible wound himself, a wound that proved to be the Inquisitor’s doom, for the slight weakening in his psychic shields was enough for the freed daemon that had possessed the cult leader to leap into the Inquisitor and manifest itself. A Bloodthirster of Khorne tore itself into the material realm through the Inquisitor’s body and began slaughtering the Imperial warriors by the dozen. High Marshal Ludoldus, the Emperor’s Champion Ulricus and Canoness Jasmine took on the daemon in brutal close combat, but though the champions of the Emperor were courageous and their sword arms fuelled by holy faith, they were no match for the Greater Daemon. In desperation, Ludoldus threw a Holy Orb of Antioch into the boiling lava in the chamber’s central chasm. The explosion initiated a massive earthquake that began to tear the temple apart and the possessed Inquisitor fell to his destruction in the roiling magma.Thunderhawk gunships braved the billowing ash and storms to pick up the survivors. While a number of gunships were lost in the attempt, the majority of the survivors escaped the world and made it back to their ships in orbit. To make sure the job was finished, the Imperial fleet bombarded the site of the temple until the entire site was drowned in a sea of bubbling lava.

Hvad der ikke før nu har været offentliggjort er, at før High Marshal Ludoldus overhovedet kom til Peleregon IV, var 3 covert teams heriblandt resterne af Cobra Fang Zulu 07 – som på det tidspunkt bestod af de 5 Battle-Brothers – sent til Peleregon IV for at rekognoscere og sikre et sikkert LZ for High Marshal Ludoldus og Inquisitor Vinculus.

Indsættelse
CFZ07 blev indsat som det 3. CT, efter de to første var blevet udryddet. Lederen af CFZ07, Lanurius havde, meget usædvanlig for ham, adskillige gange anbefalet et andet indsættelse område end det High Marshal Ludoldus havde befalet, og som var det samme som de første 2 CT var indsat i.
High Marshal Ludoldus nægtede at overveje andre områder, og først da han spurgte Lanurius om han nægtede at adlyde en ordre, accepterede Lanurius, og CFZ07 blev indsat.

Landing
Asult Storm Hawk ASH58548R hover i en lille lysning, i en ellers tæt bevokset regnskov, og de 5 Space Marines springer ud af lastrummet. Da runfagtøjet igen flyver derfra bliver junglen unaturlig stille. Junglen er ulidelig varm, og stinker fælt af en blanding af råd, sump og svovl fra de mange lavafloder der gennemløber hele planeten. CFZ07 går i stilling i lysningens midte mens Storm Hawn’en flyver tilbage til Eternal Crusader. Straks efter alt retræte er umuliggjort, angribes teamet fra alle retninger af horder af Chaotic Death Cult krigere. De bliver kontant beskudt fra lysninges grænser.
Denne kamp bølger frem og tilbage i halvanden time, og de 5 brødres ammunition beholdning er nu ved at blive foruroligende lav. Lanurius ser ikke anden udvej end at forsøge et stormangreb mod lysningens østlige grænse, hvor beskydningen tilsyneladende er svagest. Han samler sine brødre omkring sig, og beder dem følge efter sig i enkelt kolonne. Han ved at det er et desperat træk, og vil derfor ikke beordre dem til at gøre som han har foreslået. Men brødrene følger naturligvis efter, da han rejser sig og stormer afsted så hurtigt som hans power rustning tillader det.

Nærkampen.
Alles power rustninger er naturligvis medtaget efter den lange konstante beskydning, så da Sirius der løber næst bagerst, lige foran Richter, bliver ramt i hovedet af en stor kaliber falder han død om på stedet. Richter falder på knæ ved siden af sin kammerat. Han bliver ramt flere gange mens han knælende forsøger at genoplive Sirius. Halvdelen af Sirius hovede er sprængt væk, og ethvert håb om genoplivelse er naturligvis håbløst.
Først da et projektil går gennem Richter rystning, og borer sig ind i Richters venstre skulderblad, bliver han revet ud af sin trance, og han rejser sig og løber videre.
Lazarus, Thomas, og Lanurius er i mellemtiden nået hen til lysningen østlige grænse, og kæmper her i en blodrus med deres chain sword med de tilsyneladende endeløse horder af ork lignende Chaotic Death Cult krigere.
Inden Richter når at komme dem til assistance, springer 3 Death Cult krigere op på ryggen af Thomas, og det lykkes den ene af dem at jage sit groft fremstillede, rustne sværd ned mellem Thomas hjelm og rustning. Dette skulle ikke kunne været muligt, og kun et sammentræf af flere ukendte kendsgerninger kan have medført at denne manøvre lykkes for orgen. Den gamle klinge knækker Thomas’ kraveben og borer sig ned i hans lunge. Thomas vender sig om for at få kæmpe med hans angrebsmand. Men Death Cult krigeren holder fast i sit sværd, og Thomas’ fanatiske bevægelser resulterer kun i at den dinglende Death Cult kriger gør såret større og dybere for hvert sekund der går. Pludselig knækker den rustne klinge, og krigeren falder mod jorden. Men inden det hæslige væsen når at ramme jorden, bliver han hugget midt over af Richters chain sword.
Richter knæler igen ned ved siden af en hans faldne barndomsvenner. Thomas’ halspulsåre er skåret over og hans blod sprøjter ud over Richter. Richter løsner og fjerner Thomas hjelm, og hele Thomas underansigt er sort af blod fra hans punkteret lunge. Det burde være tydeligt at Thomas ikke står til redning, men alligevel fjerner Richter rustning og forsøger at forbinde såret.
Lazarus og Lanurius råber igen og igen på hjælp fra Richter, men han ænser dem ikke, og inden han kommer ud af sin trance bliver også Lanurius skudt i nakken af en stor kalibre. Death Cult skytten springer ned fra sit skjul bag en lavasten og stormer ned af bakken bag de 2 tilbageværende brødre. Da han løber forbi Richter, slår han Space Marin’en af al kræft med sit dobbelt hånds sværd. Men han ser tydeligvis ikke Richter som en real trussel, for han fare direkte videre mod Lazarus. Slaget vækker dog Richter fra sin trance, men han når kun lige at se op før Lanurius’ banemand, smadre sit sværd ind i ryggen på Lazarus, dog uden dette gør meget skade.
Richter kigger op. Lazarus der ikke længere råber om hjælp, laver en flydende 360 graders sving og hugger den stinkende ork ting midt over, for straks efter at kæmpe videre med 10-12 fjender. Richter lader øjnene glide over på Lanurius og ser at han ligger livløs på jorden halvt begravet i overskåret fjender. Han ser sig desorienteret omkring og ser bjerge af lemmer og lemmeløse lig ligger strøet omkring ham.
Richter kigger tilbage på Lazarus og ser at der nu kun er 6 fjender tilbage. Stadig som om alt foregår under vandet, som om hans lemmer er tunge og svære at bevæge, løfter han sine hænder op til ansigtet, hæver langsomt øjenbrynene, og ser til forbavselse at han ikke længere har sit chain sword i højre hånd, men at hans venners blod har gjort dem klistret og sorte. Langsomt kigger han tilbage på broder Lazarus, og ser hvordan han i slowmotion slagter de sidste 2 chaos krigere, med et flydende skråt opadgående sving. Stadig i slowmotion, vender Lazarus sig om og ser på Richter. Halvdelen af Lazarus’ hjelm mangler, og hans mund er et frygtindgydende grin der strækker sig fra øre til øre. En ituslået tand sidder klistret fast i hans eget blod på hans højre skuldere. Richter stirrer hvad der føles som en evighed, på denne ene tand, mens Lazarus tager resterne af sin hjelm af. Langsomt møder Richter, Lazarus’ blik. Blikket i Lazarus ene tilbageværende øje viser Richter noget han aldrig har set før. Bebrejdelse. Og er det forvirring? Lazarus åbner munden for at sige noget, men kæben falder ned på hans bryst, og han hoster i stedet en sky af blod ud. Lazarus falder på knæ. Ved at støtte sig til sit sværd, prøver han at rejse sig op igen. Richter ser nu at der stikker en knækket sværdklinge ud fra Lazarus venstre knæ … og højre skulder.
Lazarus hoster igen – men denne gang er det en gurglende lyd, og sort blod begynder at løbe ned af hans hals.
Langsomt, ganske langsomt, slukkes lyset i hans øje, og han falder forover, så den mudrede jord skjuler de hæslige rester af hans ansigt.
Richter ser over på Lanurius. Skuddet i hans nakke har drejet ham omkring før han faldt bagover, så han nu ligger og stirre tomt op i luften.
Richter tager sin hjelm af og går over til sin afdøde gruppeleder. Igen knæler han ved en død broders side. Denne gang er der dog ingen der vækker ham af hans trance, og han bliver siddende således indtil High Marshal Ludoldus’ Storm Hawk lander i lysningen bag ham. Uden at tænke over det samler Richter Lanurius’ chain sword op og går hen for at melde sig til tjeneste.

Hjemtur.
Da han ankommer, er Ludoldus og hans team væk og Richter sætter sig ind i rumfartøjets mandskabs sektion og venter. Her kigger han ned på Lanurius’ sværd skæfte og ser den så velkendte indgravering: “Chaos’ Bane – Chaos Bringer”. Først nu går det for alvor op for ham at alle hans venner er døde, og at han er det eneste der er tilbage af CFZ07. Tårerne begynder at løbe ned af hans kinder, og sådan finder Chaplain Strome ham adskillige timer senere.
På hjemturen bekender Richter sig til Strome, og et nyt venskab – omend et meget professionelt et – tager sin begyndelse.

Richter

Deathwatch magnuspihl VikingBro