Deathwatch

Et nyt håb

2-425-000.M42, 1400 lokal tid

Et gammelt artefakt påvirker på ukendt vis Tyraniderne. De undgår (i meget stor afstand) området hvor artefaktet findes, men kredser om planeten Herisor, som om de er klar til at angribe når det der holder dem tilbage, er væk. Det er en beboet planet (af mennesker), men med store uudforskede områder. Scanninger viser usædvanlige energimønstre i den uudforskede jungle.

En inkvisitor, Nathun Inshabel, har påtaget sig missionen og Kill-Teamet bliver sat til at eskortere ham. Et menneske på planeten, Baltus Antipastros, er hyret til at guide gruppen og første opgave er at opsøge ham.
Inkvisitorens overlevelse er vital.

Det viser sig at en deling af højt rangerende Dark Angels er på planeten uofficielt. Deres grund til at være der er, at de opsøger en gruppe af Fallen Angels, som de har sporet til planeten. De afslører ikke deres planer, men er imødekommende overfor andre Astartes – især Thaliart. De er klar til at modtage hjælp, så længe de ikke skal afsløre deres planer, men det lykkes ikke for vores Kill Team at forhandle et samarbejde med dem.

Det viser sig, at de lokale skjuler artefaktet i et oldgammelt tempel – formegentlig bygget af en nu uddød race – i et forsøg på at redde sig selv. Holdet får valget imellem at fratage dem artefaktet (“for the greater good”) eller at lade dem beholde det (at tage det vil være at dødsdømme planeten). Holdet viser ikke megen medfølelse for menneskene og forsøger at tvinge dem til at udlevere artefaktet. Menneskene kæmper til døden for at prøve at beholde det.
Midt i kampen ankommer tre Chaos Space Marines – muligvis Fallen Angels – og laver et bagholdsangreb. De bliver bekæmpet, men menneskenes frygt og had har fremmanet en Pink Horror dæmon, der slutter sig til kampen. Både Hauer og Inshabel bliver hårdt såret, men alle overlever.
Efter kampen var overstået, fandt Eremiel en laspistol blandt de faldne Chaos Space Marines og Thaliart identificerede den til at være Martyren. De findeer artefaktet – en lille stenkugle, der pulserer med energi – og tager det med sig.
På vej hjem finder holdet de tre Dark Angels, som de mødte tidligere, hårdt sårede i junglen. To af dem er døde, men den tredje – Lian – overlever med nød og næppe med Hauer’s behandling. De to andre får taget deres Progenoid Glands, så de kan returneres til deres chapter.

Da holdet flyver væk fra planeten, ser de Tyraniderne langsomt nærme sig planeten. Før de er ude af syne, ser de planetens overflade blive mørk af tæppet af Tyranider, der er ved at fortære den.

Objectives og belønninger (grøn = succes, orange = partial, rød = fejlet):

  • Primary: Inkvisitoren skal overleve (500xp, 5 Renown)
  • Sekundær: Bring artefaktet tilbage til Erioch (200xp, 1 Renown)
  • Valgfrit: Assistér Dark Angels (200xp og 2 Renown hvis alle overlever, 100xp og 1 Renown hvis de dør, men Progenoid Glands tages)
  • Valgfrit: Bekæmp Chaos (25xp per Chaos Space Marine eller Daemon. 1 Renown hvis alle nedkæmpes)

I alt: 1000xp og 8 Renown.

Comments

Ahh Siri de er ved at lære det, de slog hver slag som var det deres sidste, ingen tanker, ingen tøven, ren, ond, modbydelig slag. De brødre ved hvordan man kæmper. Sikken demonstration af kraft.

Siri noter at missionen forløb som følge:
Dato: idag
Mission: simpel eskorte

Vi startede i en støvet industriby, ikke meget at fortælle om dette, ydreplanet som de er bedst. Eriel… emerel… Englen og jeg afsøgte området, fandt en kro og spurgte lidt omkring. Richter og Thaliart tog med VIP’en for at sikre sig han ikke for vild. Vi mødtes dog hurtigt igen, og drog mod junglen, hvor et par småkryb angreb os, og kejseren hjælpe mig, om de to tænkere ikke stod og klappede dem på ryggen. Kun emrel… eremel… Eremiel, ja kun Eremiel slog til. Jeg følte det nødvendigt at minde dem om at i denne gruppe slår vi hårdt, og uden nåde. Et budskab, skulle det vise sig, de forstod. For de to herrer råder over voldsomme våben, en ildkraft uden lige, herligt!

Vi ankom til et tempel, og blev angrebet af alt fra mennesker til dæmoner. og Chaos, de kryb, de var der også. Hvor ondt og ukult bor, lever Chaos, vi burde have set det komme.
De stod ikke en chance, nogen af dem, Richter og Eremiel slagtede alt, alle lagde de sig for deres fødder. Århh ja og Gertrud hun va’ da osse med, men hun er lunefuld, en rigtig kvinde. Måske man skulle få præsten til at bede for hende, for mig lytter hun ikke til.
Men tænk af alt den ondskab, af alle de fjender, af alt der var dernede, var det Thaliart der gjorde mest ravage. Han lod mørkets vrede ramme alle i dag, Ha hvilken modbydelig grusom vrede han kan kaste mod fjenden, og han gjorde det uden omtanke, uden hans ellers normale beregnehed, han slog til med alt han havde. Oh havde fjenden stået hvor vi stod, ha så havde han været død, i stedet tog han halve af gruppen ud, haha han næsten flåed VIP’en midt over. Se det er kamp som den skal kæmpes, med mod! og ingen skade var større end at jeg kunne lappe det sammen igen. For kejseren hvor vores fjender vil frygte ham, den dag han rammer dem.

Siri vi sejrede til sidst, vi fik det meste af VIP’en med tilbage, og så også en lille sten. Og jeg fik tog krukker organer med mig, må de hvile i fred.

Måske det er godt at troldmanden er så behersket, for med store kræfter følger et stort ansva… haha nej med store kræfter følger stor ødelæggelser.

Et nyt håb
 

Eremiels erindringer af Et nyt håb

Orientering på Watch Fortress Erioch om vores næste mission:
Vores kill-team skal nu afsted med en inkvisitor ved navn Nathun Inshabel. Han er stærkt besluttet på at tage afsted alene, da han mener vi ikke gavner situationen på hans mission. Jeg kan se i mine brødres øjne, at de også tvivler hans antagelse. -ingen kommenterer på inkvisitorens brok, men jeg kan se hver tænker deres om at beskytte den lidt fjendtlige inkvisitor.
Vi mødes ved en Storm Hawk og letter promte.
Destination: Herisor
Den eneste planes på Hive Fleet Dagons vej gennem systemet, som ikke er ædt op af de monstrøse tyranider. Baltus Antipastros skal findes her, da han er vores ledetråd til at finde svaret på hvorfor denne planet undgik udslettelse.
Dr. Hauer og jeg gik direkte efter informationer om Antipastros, da de to andre forfulgte enspænderen Inshabel som allerede var gået sine egne veje. Vi fandt en nærliggende bar og efterspurgte denne Antipastros. Efter nogen tid fandt vi Antipastros i sølet bag en bar, hvor også anden halvdel af kill-teamet havde fundet Inshabel og kommet af en bagvej. Antipastros førte os gennem sydporten, og ud i den tætte jungle. Vi mødte 3 Dark Angels ved byporten som Thaliart hurtigt snakkede med, men uden videre tøven viste vores guide Baltus os vej videre syd på.
Under roligt tempo gennem store mandelformede blade og frodigt plantevækst. Efter kort tid blev vi angrebet af kæmpe edderkopper, som inkvisitor Inshabel havde svært ved at ryste af sig. Her ville jeg gerne have set inkvisitoren kæmpe alene med den lokale Baltus…
Kampen med de små kryb ender hurtigt, og vores videre vandring ender ved en gammel tempelruin midt i junglen. Vores guide viser os ned i kælderen som mest af alt ligner en kloak. Vi svinger om et hjørne, og ser en masse opslidte mennesker i en større hal. Vi finder hurtigt ud af, at vores guide er en af dem, og at de alle er forrædere af kejseren. Hvordan kunne de falde for kaos nåe de kunne vige deres liv til kejseren? Jeg kunne mærke min indre rus efter blod når kaos var nær! Broder Richter satte efter en mindre gruppe a disse kaos mennesker op ad en trappe, mens Dr. Hauer endnu engang forsøgte sin RPG mod en tilkommen kaos-marine. Jeg var selv i en rus af blodsudgydelse hoppet i nærkamp med mange af disse forrædere. Raums ‘Storm Hawk’ skar igennem metalrustninger og kød, som var det råddent træ. Selv endnu en tilkommen kaos-marine led sin smertedød uden det nederste af sit ben. En Pink Horror dæmon var nu heller ikke meget værre end en gladiatorkamp ved Blood Angels optagelsesprøven. Det var som om ‘Storm Hawk’ kunne mærke min indre vrede gemt i mig. Pludselig skete der noget usædvanligt bag mig, og jeg nåede lige at se resten af mit team rode rundt på jorden sammen med en meget såret inkvisitor. Mens Dr. Hauer lå og behandelde inkvisitoren, fremkom endnu flere dæmoner. Jeg vente mig hurtigt til spring og landede ‘Storm Hawk’ midt i kødet på en af dem. Jeg fandt en laspistol på en af kaos-marinerne efter kampen. Thaliart sagde det kun kunne være Martyren. Vi finder en stenkugle, som udstråler en mærkelig energi jeg aldrig har mødt før. Vi tager den med os, sammen med den sårede inkvisitor. På vejen hjem samler vi en af de Dark Angels op, som vi mødte ved sydporten. Hans 2 brødre lå livløse på den fugtig jord, hvor Thaliart tilser deres rester. Vi tager direkte til Watch Fortress Erioch hvorimens Inshabel har fået overdraget kuglen.
Jeg sidder nu igen og ser ud på ‘Tower of Brass’, og tænker på min kære Raum og hvordan Storm Hawk gav mig fornyet håb i dag.

/Eremiel

Et nyt håb
 

(Red. 2-860-053.M42: Uddrag fra nu afdøde Battle-Brother Richter’ personlige journal)
2-417-000.M42
Debriefing kl. 1100
Umiddelbart efter debriefing tilbageholdte Chaplain Strome mig og beordrede mig til at stille ved hans kontor efter aftentræningen kl. 2330.
Jeg er netop kommet tilbage fra dette møde. Jeg skulle introduceres fra resten af Black Templars her på “Watch Fortress Erioch”. Der var et par brødre imellem jeg kunne sparre med.

2-422-000.M42
Kl. 2348. Jeg føler mig efterhånden igen tæt på min kampform efter den lange rejse herud. Det er rart at kunne træne under ordentlige forhold. Måske jeg skulle invitere resten af vores kill team til at deltage i disse træningssessioner.

2-423-000.M42
Kl. 0348. Er netop vågnet fra endnu et mareridt. Old news. Og nu sidder jeg igen og kigger på Chaos’ Bane – og tænker igen, om jeg er stærk nok i troen, til at bruge det. Old news.
Er jeg ren nok?
Har jeg afsonet min straf? Nej ikke endnu. Måske efter én mission mere.
Måske. Bliver jeg nogensinde stærk nok?
Måske. Det er ellers så smukt. Den måde jeg kunne ære både Maskine Guden og Kejseren. Måske er jeg endelig klar? Nej ikke endnu.
Men snart.
Måske.
Snart.
Snart.
Måske.
Var jeg bare kommet i besiddelse af dig, min gamle ven, på en mere ærværdig måde, kunne vi have været trofaste følgesvende gennem alle disse år.
Tårerne vasker snavset og sveden fra gårdagens træning af mine kinder. Alle de brødre slagtet.

2-424-000.M42
Endlig – Briefing om ny mission kl. 1400. Forhåbentligt skal vi snart afsted. Det er kun når jeg er i kamp at jeg har fred fra alle disse dæmoner. Det er næsten poetisk. Kamp mod dæmonerne giver mig fred fra dæmonerne. Chaos Bringer – Chaos’ Bane. Måske kun én mission mere, min gamle ven.

2-427-000.M42
Kl. XXXX. Netop arriveret tilbage til “Watch Fortress Erioch”. Meget er sket i dag.
Meget er ændret.
Og meget er det samme gamle lort som det altid har været. Men ret skal være ret. Han kæmpede også bravt – og led tilsyneladende frygteligt under sin fejltagelse. Var det skuespil? Det er ikke mange librarians jeg har kæmpet ved siden af, og dem jeg har mødt er løbet skrigende bort, hver gang det er gået galt. Feje hunde, der ikke kunne tage ansvar for deres egne fejl. Thaliarts blev. Han har måske evner og mod alligevel. Det vil kun tiden vise.
Nå men – mission baggrund:
Den data der blev sikret fra sidste missions Tech Marine Vyakai, viste at Tyraniderne igennem deres altødelæggende færd gennem nærværende solsystem, havde undgået én enkelt planet: Herisor. Tyraniderne holdte dog planet under belejring, med angrebs fartøjer i en sfære rundt om planeten.
Inkvisitor, Nathun Inshabel, var beordret til Herisor for at investigere hvorfor netop denne planet ikke var blevet angrebet. Man havde trianguleret det omtrentlige punkt på planeten, hvorfra afstanden mellem Tyranidernes angrebs fartøjs sfære og planeten var størst. En lokal borger, Baltus Antipastros, skulle ledsage være vejviser og være Inshabel behjælpelig med mere præcis, at lokalisere det føromtalte trianguleret punkt.
Mission:
Primært: Bodyguard for Nathun Inshabel.
Sekundært: Identificer og hvis muligt tilbagebringe kilde til Tyranidernes manglende evne til at angribe Herisor.
Umiddelbart efter briefing, kl. 1407, afgang fra afgangsrampe 87B med Storm Hawk ASH52684R mod planeten Herisor. Ingen bemærkninger.

Umiddelbart efter ankomst til Herisor, gjorde vores VIP det klart at han ikke ønskede at forblive i vores varetægt, og gik afsted for at opsøge vores kontaktperson, Antipastros, alene. Og her trådte vores leder endelig i karakter, og efter en kort peptalk, sendte han Thaliart og jeg efter inkvisitoren, for selv sammen Broder Eremiel at forsøge at opsøge Antipastros. Denne fordeling gav mig både mulighed for at holde øje med vores VIP og at sikre mig at Thaliart ikke nedkaldte helvede over os alle. Rigtigt godt gået Hauer. Og rart at se vore leder træde i karakter. Der er måske noget med Ultramarines lederegenskaber alligevel.

Vi fandt hurtigt Inshabel, og fulgte efter ham på behørig afstand, indtil jeg måtte træde ind og forhindre ham i at gennemtæske en tilfældig lokal beboer for at få oplysninger ud af ham. Jeg satte mig for, at udspørge den forslået mand på en mindre smertefuld måde, og fik ingen oplysninger ud af ham. Umiddelbart herefter blev vi kaldt op af doktoren, der sammen med Eremiel havde lokaliseret Antipastros i en rendesten bag en lille lusket bar. Han virkede modvillig over at hjælpe os, men indvilligede alligevel, efter lidt overtalelse, i at vise os vej. Hauer beordrede mig til at bære Antipastros, både for at beskytte ham og for at sikre sig at han ikke stak af, har jeg mistanke om. Igen en klog beslutning.

Her skal det måske indskydes at lokalbefolkningen virkede som om Space Marines ikke var dem et uvant syn, og da vi kom frem til byens sydport erfarede vi da også hvorfor. 3 Dark Angels stod og gjorde sig klar til march, og jeg fik på fornemmelsen at flere måske var på planeten. Thaliart viste dog sin loyalitet mod sit nye team og tilbød ikke sin assistance til dem selvom de bad om den.

Efter en mere eller mindre begivenhedsløs march 7 km. sydpå ankom vi til en gammel ruin af et tempel. Jeg tror at vi alle kunne mærke den svage pulserende energi der tilsyneladende udstrålede fra undergrunden under dette tempel. Denne energi stråling blev kun stærkere efterhånden som vi begav os længere ind i kælderen under ruinen.
Hauer valgte at gå bagerst i kolonnen, og selvom jeg fik brokket mig over denne beslutning, kan jeg i retrospect godt se fornuften i at vores leder holder sig i baggrunden, og nedkæmper fjenden derfra med sin Grada.
Efter lidt søgen, fandt vi frem til en relativ stor sal, hvor en del lokale mennesker var forsamlet. Det viste sig hurtigt at de ikke var rettroende borgere af Imperiet – og at Antipastros hørte til i denne samling af vantro individer. Jeg mistede naturligvis straks besindelsen, og forlangte at de førte og til kilden for den pulserende energi. I mit raseri husker jeg ikke præcis hvad der skete indtil forræderne trak våben og begivenhederne, som altid i kamp, får sin velkendte klarhed og det virker som om tiden går langsommere. Indtil da husker jeg kun at jeg sparkede den vantro der tilsyneladende var deres leder, at jeg næsten druknede en kvinde og truede med at gøre det samme med hendes barn. Det næste jeg husker klart er, at jeg stod foroven på en trappe, med 18 vantro foran mig – alle med deres våben rettet mod mig – mere eller mindre i hvert fald. For de var alle så rædselsslagen, at da de åbnede ild skød de til højre og venstre og ramte ikke noget. Jeg kunne næsten se projektilerne flyve forbi mig da kamproen lagde sig over mig.
Jeg slagtede de første 9 med det første hug med Snakebite, og den eneste grund til at jeg ikke fik resten i andet hug, var at jeg prøvede at skåne én af dem, som kunne afhøres bagefter.
Imens registrerede jeg at der kom først 2 og senere 1 sortklædte Chaos Marines ind i salen. Alle dog med Dark Angles skulderplader emblemer. Jeg må have udspurgt Thaliart om deres oprindelse. Og er der en sammenhængen mellem dem og de 3 Dark Angels vi mødte tidligere? Og en sammenhæng mellem dem og Thaliart? Jeg håber Thaliart også når jeg udspørger ham vil agerer loyalt overfor Kejseren.
Det lykkes Eremiel at nedkæmpe en af de ankommet Chaos Marines, og da jeg ser en anden Chaos Marines forsøge at lave et bagholdsangreb på vores Assault Marine, nedslagter jeg Chaos forræderen med min Heavy Bolter. Åhh hvilken fryd at se Eremiel overstået med blod og indvolde fra dette forræderiske kryb.
De tilbageværende menneskers frygt og måske Chaos Marines tilstedeværelse fremkalder en Pink Horror dæmon. Under nedkæmpelsen af denne, nedkaldte Thaliart helvede over sig selv, Inshabel, Hauer og jeg, og Eremiel måtte alene færdiggøre slagtningen af dæmonen. Selvom jeg stadig – og sikker altid – skal tage mig sammen for at tolerere disse librarians, kan jeg i Thaliart se hvilket kraftigt våben det er at have på sin side, hvis det bliver brugt af en librarian der ikke samtidig er en kujon. Men jeg håber sandeligt at han lære at tøjre sine evner bedre. For denne gang var det ved at gå galt. Jeg vil stadig holde øje med ham.
Efter kampen fandt vi en stenkugle der tilsyneladende var årsagen til at Tyraniderne ikke ville angribe planeten, og afgjort var kilden til den pulserende energi vi kunne mærke. Hvis Herisor var beboet af rettroende medborgere af Imperiet, ville jeg have store kvaler ved at fjerne denne artefakt fra planeten og dermed give Tyranidernes vrede frit spil overfor dens indbyggere. Som det var, var Herisor beboet af en samling vantro kujoner, der havde valgt at forlade Vor Kejsers ærefulde vej, og jeg betænkte mig ikke et sekund. Kun ville jeg, hvis det havde stået i min magt, have hjembragt en samling børn vi fandt i ruinen. Det stod desværre ikke i min magt, og de måtte lide den skæbne deres forældre havde valgt for dem. Stakkels børn. Tanken om at der måske kunne have været en kommende Broder Lazarus, Thomas, Sirius eller måske endda Lanurius imellem giver mig sorg i mit sind.
Jeg må have ud af Thaliart hvorfor de Chaos Marines bar Dark Angles emblemer.

Et nyt håb
magnuspihl magnuspihl

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.